At The Threshold

Noget har fået min opmærksomhed

En overvejelse om uddannelse begynder sjældent som et fuldt formuleret projekt. Den begynder ofte som en genklang, en nysgerrighed, en uro eller en tilbagevendende tanke.

Måske har du hørt om Imago gennem en kollega. Måske har du deltaget i en workshop. Måske har du siddet med et par og mærket, at din sædvanlige terapeutiske forståelse ikke helt kunne rumme det levende og nogle gange udfordrende samspil mellem dem.

Nogle gange ved vi først, hvad vi søger, efter at noget har fået vores opmærksomhed. Derfor behøver du ikke begynde med en færdig begrundelse. Du kan begynde med det, der bliver ved med at kalde.

Nysgerrighed er ikke det samme som et ja. Men den fortjener at blive hørt, før den enten omsættes til handling eller forklares væk.

TÆRSKEL

“Nysgerrighed er en invitation til at undersøge, ikke en forpligtelse til at fortsætte.”

— John Hjarsø Mortensen

Lad én grund til din interesse komme frem. Lad derefter én tvivl få samme plads. Ingen af dem behøver vinde lige nu.

Hvorfor par — og det, jeg allerede bringer

For nogle er spørgsmålet om Imago allerede forbundet med mange års erfaring i parterapi. For andre kommer et tidligere spørgsmål først: Ønsker jeg overhovedet at arbejde terapeutisk med par?

Parterapi er ikke blot individuel terapi med en ekstra stol. Der er to oplevelsesverdener i rummet, to nervesystemer, to historier og et relationelt felt, der hele tiden forandrer sig. Intensiteten kan stige hurtigt. Loyaliteter, forskelle og sårbarhed bliver synlige på en særlig måde.

Manglende erfaring med parterapi er ikke det samme som manglende potentiale. Det betyder, at du står foran et nyt arbejdsfelt, som kræver uddannelse, øvelse, supervision og en villighed til at være begyndende.

Du kommer heller ikke tomhændet til denne overvejelse. Du kommer med din grunduddannelse, dine terapeutiske erfaringer, din menneskekundskab og de måder, du allerede kan skabe kontakt, struktur og håb på. Det nye skal ikke bygges på ruinerne af det gamle — en god specialisering hjælper dig med at integrere ny teori og nye færdigheder uden at gøre din hidtidige erfaring værdiløs.

TÆRSKEL

“At vælge et nyt arbejdsfelt er også at vælge, hvilke menneskelige situationer man ønsker at stå til rådighed for.”

Forestil dig et par, der træder ind i dit rum. Hvad håber du at kunne tilbyde dem? Hvad håber du ikke længere at skulle stå alene med?

Det, arbejdet med par kan kræve

Det er naturligt at danne sig forestillinger om et arbejdsfelt, man endnu ikke kender indefra. Nogle forestillinger er realistiske. Andre er farvet af fascination, tidligere erfaringer eller bekymring.

Parterapi kan vække en særlig form for ansvarsfølelse. Når den ene angriber, den anden trækker sig, eller begge appellerer til terapeuten om at afgøre, hvem der har ret, kan man hurtigt føle sig trukket ind i relationens spændingsfelt. Man kan komme på overarbejde.

Det kræver ikke, at terapeuten er neutral i betydningen følelsesløs eller fjern. Det kræver en position, hvor begge parter mødes med respekt og nysgerrighed, samtidig med at terapeuten kan være tydelig om tryghed, struktur, ansvar og grænser.

Din bekymring er ikke nødvendigvis et tegn på, at du ikke egner dig til arbejdet. Den er ofte et udtryk for sund respekt. Den kan også fortælle dig præcist, hvilken træning og støtte du vil få brug for.

TÆRSKEL

“Frygt kan være en dør, der lukker. Den kan også være en hånd, der peger på det, du har brug for.”

Læg mærke til én bekymring. Spørg ikke straks, hvordan du kan slippe af med den. Spørg i stedet: Hvad forsøger den at hjælpe mig med at se?

Den terapeut, jeg er på vej til at blive — og hvorfor Imago

Feedforward handler ikke om at forudsige fremtiden. Det handler om at besøge en mulig fremtid længe nok til, at den kan fortælle dig noget om din retning.

Måske ønsker du ikke kun en ny metode. Måske længes du efter at blive mere rolig i kompleksitet, mere præcis i din struktur, udvikle dine mikrofærdigheder eller friere til at se sårbarheden bag reaktiv adfærd. Den terapeut, du kan blive, er ikke en erstatning for den, du er. Hun eller han er en mulig videreudvikling: med bredere erfaring, et større repertoire og en mere bevidst måde at bruge sig selv på.

Det er muligt at ønske at arbejde med par uden at Imago nødvendigvis er den rette uddannelsesvej. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvad det særligt er ved Imago, der tiltrækker dig. Måske er du optaget af dialogen som et sted, hvor partnerne lærer at tale og lytte på en måde, der gør kontakt mulig. Måske tiltrækkes du af det relationelle paradigme, hvor terapeuten arbejder med rummet mellem partnerne og ikke kun med to individuelle psykologier.

Tiltrækning er vigtig, men den kan blive mere brugbar, når du sætter ord på, hvad den består af.

TÆRSKEL

“En mulig fremtid behøver ikke love dig noget. Den kan blot vise dig, hvad du længes efter at bevæge dig imod.”

Luk øjnene et øjeblik. Forestil dig en arbejdsdag nogle år fremme. Hvad er blevet mere levende i din måde at være terapeut på?

At lære på denne måde

Imago-terapeutuddannelsen er ikke kun en række teoretiske oplæg. Læringen foregår gennem demonstrationer, øvelser, feedback, supervision og personlig udvikling og refleksion i et praksisfællesskab.

Det betyder ikke, at du skal udlevere dig selv. Personlig involvering er ikke det samme som grænseløs åbenhed. Du har ret til egne grænser, og en tryg træning skal gøre det muligt både at deltage og at passe på sig selv.

Men læringsformen vil sandsynligvis invitere dig til at opdage, hvordan din egen relationelle historie og dine mere automatiske beskyttelser kan påvirke den måde, du faciliterer parterapi på. For en erfaren terapeut kan det være udfordrende igen at være nybegynder. For en terapeut uden parerfaring kan det være beroligende at begynde med en tydelig struktur. Begge kan opleve usikkerhed. Begge kan lære.

Det væsentlige er ikke kun, om denne læringsform lyder komfortabel. Det væsentlige er, om den udfordrer dig på en måde, du kan se mening i og ønsker at engagere dig i.

TÆRSKEL

“Tryghed betyder ikke, at intet må udfordre os. Det betyder, at udfordringen ikke behøver at true os.”

Tænk på en læringssituation, hvor du voksede. Hvad gjorde den tilstrækkeligt tryg? Hvad gjorde udfordringen værd at tage imod?

Tiltrækningen og tøven

Når en beslutning betyder noget, er det almindeligt, at forskellige sider i os vil noget forskelligt.

En del af os kan længes efter bevægelse, fællesskab og faglig fornyelse. En anden kan være bekymret for økonomi, tid, eksponering, utilstrækkelighed eller for at vælge forkert. Alle aspekter kan have vigtig information.

Tøven er ikke automatisk modstand mod vækst. Den kan være et begyndende udtryk for god dømmekraft. Den kan også være en velkendt omend sløret beskyttelse, der forsøger at holde dig væk fra noget, som både er vigtigt og udviklende.

Du behøver ikke afgøre på forhånd, hvilken forklaring der er den rigtige. Du kan lade alle stemmer tale færdig og lytte efter, hvad de hver især forsøger at beskytte eller bringe til live.

TÆRSKEL

“Differentiering er ikke at vælge én del af sig selv og gøre resten tavs. Det er at kunne høre flere stemmer uden at miste retningen. Forskellighed og paradokser er udviklingens motor.”

Læg mærke til, om du lige nu hælder mod: ja, ikke nu, eller nej. Hold svaret let. Du undersøger stadig.

Det, jeg har brug for at vide — og hvad et ja vil kræve

Nogle beslutninger forbliver uklare, fordi vi forsøger at tænke eller mærke os frem til et svar på noget, der i virkeligheden kræver konkret information. Måske har du brug for at vide mere om uddannelsens faktiske indhold, forventninger, træningsform, supervision, balancen mellem teori og øvelse, tidsforbrug eller økonomi.

Et præcist spørgsmål er en form for selvomsorg. Det hjælper både dig og uddannelsesstedet med at afklare, om der er et godt match.

En længere uddannelse bæres samtidig ikke af inspiration alene. Den kalder også på tid, økonomiske prioriteringer og en villighed til at give læringen opmærksomhed gennem hele forløbet. Et ja til uddannelsen er også et ja til at øve sig, modtage feedback, deltage i supervision og lade nye færdigheder være mindre elegante, før de bliver integrerede.

Commitment er ikke det samme som skråsikkerhed. Det er villigheden til at investere tilstrækkeligt i en vej, man efter grundig overvejelse har valgt.

TÆRSKEL

“Et bæredygtigt ja har både en længsel og en kalender.”

Se et øjeblik på dit liv, som det faktisk er. Hvor kan uddannelsen få plads? Hvad skal flyttes, deles eller afklares for at skabe den plads?

Tre mulige fremtider — og mit næste skridt

Når vi kun ser én mulig fremtid for os, kan beslutningen let komme til at ligne et valg mellem at bevæge sig fremad og at blive stående. Men som regel findes der flere gode og ansvarlige veje.

Du kan vælge at sige ja og begynde nu. Du kan vælge at vente og først skabe bedre betingelser. Eller du kan opdage, at det, du egentlig søger, findes i en anden uddannelse eller i et andet arbejdsfelt. Mød alle tre fremtider med samme respekt. Giv ikke ja’et monopol på udvikling og nej’et monopol på fornuft.

Måske er tiden kommet til at begynde. Måske er der stadig noget, du har brug for at forstå, undersøge eller tale igennem. Det næste afklarende skridt kan derfor være en tilmelding, et spørgsmål, en samtale, en praktisk afklaring eller en aftale med dig selv om at træffe beslutningen på et bestemt tidspunkt. Mærk ikke kun efter, hvad du gør, men hvorfor du gør det.

TÆRSKEL

“En vej er ikke forkert, blot fordi en anden vej også kunne have været meningsfuld.”

Læg mærke til, hvilken af de tre fremtider der føles mest levende. Læg også mærke til, hvilken der giver mest ro. De to svar er ikke altid de samme.

Et næste skridt skal ikke løse hele beslutningen. Det skal bringe dig ærligt tættere på den.

EN SIDSTE TÆRSKEL

“Du behøver ikke være uden tvivl. Du behøver være tilstrækkeligt i kontakt med det, du vælger.”

Spørg dig selv stille: Hvilket svar kan jeg tage ansvar for? Hvilket svar respekterer både min længsel, mine grænser og min virkelighed? Hvad ved jeg nu, som jeg ikke vidste, da jeg begyndte at læse?